Shiatsu

Shiatsu er en massageform hvor der er fokus på energiflowet i kroppens meridianbaner.

Shiatsu anbefales til bl.a.

Stress, udbrændthed, humørsvingninger

At få bedre kontakt til krop og sind

Muskelspændinger og blokeringer

Bedre søvn, mere overskud og energi

Ordet Shiatsu kan oversættes til Fingertryk.

Men en ældre og mere interessant oversættelse af de to japanske tegn er Bevidsthed og At samle.

I shiatsu arbejdes der med den energi der strømmer i meridianerne i kroppen.

Energien, Qi giver livskraft til hele kroppen og i følge kinesisk medicin er hvert organ forbundet til en meridian. Man taler om organsystemer, da energien ikke blot har med selve det fysiske organ at gøre, men er tilknyttet en masse forskellige forhold, såsom tid på dagen, årstid, smag, lugt, farve, følelser, lyd og de fem elementer ild, vand, træ, metal og jord. Og så selvfølgelig yin og yang.

Ligesom Akupunktur er Shiatsu en flere tusind år gammel behandlingsform, der tager afsæt i Traditionel Kinesisk Medicin. Dermed er Shiatsu ikke bare akupressur eller massage, men en holistisk behandlingsform der arbejder i flere lag af energi i og udenfor den fysiske krop.

Qi er som vand, skal helst være i evig bevægelse og forandring for at være fuldt i live. Er der blokeringer på vejen, vil det skabe ubalancer og fysiske eller psykiske symptomer. Der er mange faktorer der gør at nogle bestemte fysiske eller psykiske symptomer manifesterer sig, men enkelt sagt er årsagen stagneret Qi.

Hovedformålet med shiatsu er at få et bedre flow af Qi, så vi kan undgå at udvikle sygdomme.

Grunden til at Tai chi og Qi gong er så populært i Kina og Japan er at man her arbejder med Qi hvilket er yderst helsebringende.

Formen Zen Shiatsu blev kendt i vesten takket være den Japanske Shiatsu mester, forfatter og professor i psykologi Shizuto Masunaga (1925-1981). Hans bog om Shiatsu blev til Zen Shiatsu i engelsk oversættelse og blev udgivet i 1977 i USA og Europa.

Masunaga tilføjede 12 ekstra meridianer til de traditionelle 12 kinesiske.

lænd sh

En Zen Shiatsu behandling foregår på gulv eller briks og man kan være fuldt påklædt i løst siddende tøj. Som regel lægger man stof over bar hud.

Med tryk, stræk og rotationer af led behandles udvalgte meridianer og aku punkter. Der kan også foregå en healing af områder på og udenfor kroppen. Jeg bearbejder hele kroppen for at skabe flow i hele meridianen, fokuserer på de symptomer der måtte være og lytter samtidig til, hvad kroppen har behov for at få behandlet for at baggrunden for disse symptomer vil arbejde sig frem i bevidstheden.

  1 comment for “Shiatsu

  1. Susan Verstege
    16. september 2019 at 14:43

    Kære Julia, Tak for din superdejlige måde at være på! Du har virkelig hjulpet mig med dine behandlinger, så mit sind har kunne slippe nogle seje gamle traumer og min krop har fået bevægelse og flow igen. Jeg har opnået en kæmpe forandring i mit liv med hjælp fra dine behandlinger – knus til dig fra Susan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *