Qigong

Qigong betyder At arbejde med energi.
Ligesom Tai chi er qigong helsebringende øvelser som er blevet udført i årtusinder. Der findes mange former og mange forskellige sæt af øvelser. Alle er gode og opbyggende, hvis de udføres rigtigt.

Øvelserne opbygger chi/energi/livskraft.
Ifølge traditionel kinesisk medicin (TCM) er kroppens organer forbundet til meridianer som forsyner organsystemet med energi. F.eks. har miltens energisystem mange flere funktioner end selve det fysiske organ milten har. Hvor man i vesten ikke anser milten for et specielt vigtigt organ, spiller den i TCM en meget vigtig rolle for fordøjelsen og omsætning af næringsstoffer.
Milten kontrollerer den energi vi får fra mad lige som Lungen er kilden til den energi vi får fra luften vi indånder. Sammen med den energi vi har arvet af vores forfædre formes den enkeltes individuelle energi som strømmer i kroppens meridianbaner.
Den energi vi har arvet, tærer vi på i løbet af livet.
Man siger at vi bruger af denne energi ved sædafgang, ved fødsler og ved menstruation.
For at genoplade os selv og få de forskellige slags qi til at spille godt sammen, til at strømme, flyde frit og tankes op kan vi dyrke qigong, tai chi eller yoga. 
Jeg har prøvet flere forskellige former af qigong og er instruktør i formen Tai chi 18 qigong hos Sifu Torben Rif.

Tai chi 18 qigong er en god grundform hvor alle kan være med, på deres niveau samtidig med at den kan forfines i en uendelighed.
Med denne serie får man trænet hele kroppen både fysisk og mentalt. Man får et spark overskud til alt andet man har gang i.
Fysisk fordi man får arbejdet med de små indre muskler, organerne og energien og mentalt fordi øvelserne virker afstressende, skaber fokus og overblik. 

Er du stresset og har svært ved at sidde og meditere, er qigong fantastisk  da dit parasympatiske nervesystem styrkes. Det er det der er aktivt når vi sover, mediterer osv. og som er vigtigt for at vi kan restituere os. I en stressende dagligdag med for få pauser til at hvile sig, måske også med søvnbesvær, vil qigong være din bedste ven!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *